Ofte stillede spørgsmål: Forudbestilling
Hvad er en forudbestilling?
Forudbestilling giver dig mulighed for at reservere et produkt, før det bliver tilgængeligt. Når du forudbestiller et produkt fra Nikon Store, bliver det reserveret, så du bliver en af de første, der vil modtage produktet, efter den dato, det kan købes.
Kan alle produkter forudbestilles?
Nej, kun udvalgte produkter kan forudbestilles. På de enkelte produktsider angiver en knap og teksten med produktets status, hvorvidt produktet kan forudbestilles. Når et produkt, der kan forudbestilles, overskrider datoen, hvor det sættes til salg, vil det ikke længere være muligt at forudbestille produktet.
Kan jeg kombinere forudbestillingsprodukter og produkter, der er på lager, i samme ordre?
Nej, produkter, der er på lager, og forudbestillingsprodukter skal bestilles i separate ordrer. Forskellige forudbestillingsprodukter skal også reserveres separat, og ikke inkluderes i samme ordre.
Det er fordi forskellige forudbestillingsprodukter kan have forskellige startdatoer for salg, og det kan forsinke hele ordren at kombinere ikke-forudbestillingsprodukter med forudbestillingsprodukter i samme ordre. Forskellige typer forudbestillings- og allerede tilgængelige produkter skal derfor bestilles separat i adskilte ordrer.
Hvordan ved jeg, at I har modtaget min forudbestilling?
Når din ordre er gennemført, sender vi dig en bekræftelse af modtagelsen via e-mail. Denne bekræftelses-e-mail angiver det produkt, du har reserveret, og vi leverer det til dig, så snart vi får det på lager. Hvis der er gået 24 timer, efter du har forudbestilt/reserveret et produkt, og du endnu ikke har modtaget en e-mailbekræftelse, bedes du kontakte vores kundeservice.
Kan jeg ændre min ordre?
Hvis du ønsker at annullere dine forsendelsesoplysninger, bedes du kontakte vores kundeservice. De hjælper dig gerne, hvis din ordre ikke allerede er blevet sendt. Bemærk dog, at vi ikke kan ændre dine betalingsoplysninger.
Bliver jeg informeret, når min ordre er klar?
Ja, du modtager en e-mail med den allerede betalte faktura vedhæftet sammen med UPS-trackingnummeret. Ordrer sendes normalt umiddelbart ført startdatoen for salg, så du kan forvente at modtage dit produkt kort efter den faktiske startdato for salg.
Kan der bruges alle betalingsmetoder til forudbestillinger?
Der kan kun forudbestilles produkter i Nikon Store med kreditkort som betaling. Der kan bruges Visa og MasterCard.
Hvornår bliver mit kreditkort debiteret?
Dit kreditkort debiteres først, når ordren er klar til forsendelse.
Hvad sker der, hvis kreditkortet ikke kan autoriseres, når det skal debiteres?
Hvis dit kreditkort ikke kan debiteres, når din ordre er klar til forsendelse – f.eks. hvis dit kort er udløbet, når vi forsøger at trække beløbet – annulleres din ordre. Hvis dit kort udløber, før datoen, hvor din ordre skal forsendes, bedes du kontakte vores team for at annullere din oprindelige ordre og foretage en ny reservering.
Hvordan kan jeg annullere min ordre?
En kunde, som har reserveret ("forudbestilt") et produkt i Nikon Store, kan til enhver tid sende en e-mail til vores team for at annullere ordren, forudsat at ordren endnu ikke er blevet sendt. Du bedes kontakte kundeservice, hvis du ønsker at annullere din ordre.
Når din ordre er blevet sendt, er det ikke længere muligt at annullere den. Du har dog mulighed for at returnere uønskede produkter op til 14 dage efter leveringen. Du bedes kontakte vores kundeservice for at få oplysninger om, hvordan du returnerer dine produkter; det er en gratis service.