VarenummerVWA102BU

Trådløs WU-1b-mobiladapter

Produktoversigt
Den trådløse mobiladapter WU-1b er en USB-nøgle, som gør det muligt at oprette trådløs forbindelse mellem bestemte Nikon-digitalkameraer og en smart-mobilenhed*, der kører Android™ eller iOS. Adapteren kan bruges til at overføre billeder direkte til en smartphone eller tablet eller til at fjernbetjene et kamera via smart-enheden**.

Ligegyldigt hvor du er, kan du uden problemer sende billeder via adapteren. Du behøver ikke slutte den til et eksternt Wi-Fi-hotspot, og kameraet leverer strømmen. Du kan så nemt som ingenting og når som helst sende billeder til din smart-enhed, så du kan dele dem, eller overføre billeder for at frigøre plads på kameraets hukommelseskort.

Adapteren kan også bruges til fjernbetjening af et digitalt spejlreflekskamera. Den er et smart tilbehør, hvis du vil tage et selvportræt eller have billederne vist på en tablets større skærm, inden du tager dem.

Du kan finde yderligere oplysninger om dette produkts kompatibilitet med andre Nikon-produkter i afsnittet "Relaterede produkter".